Jeg fortalte min første historie da jeg blev født. Jordmoderen kvitterede med at give mig et klask i halen. Jeg forstod at den slags skulle jeg holde mig fra.
Det gjorde jeg nu ikke, men i de følgende mange år fortalte jeg i hemmelighed for mig selv. Jeg kom i skole og lærte at skrive på Kirkebjerg Skolen i Vanløse, og inden for et år skrev jeg min første roman. Jeg kan ikke huske hvad den handlede om. Jeg husker bare at jeg skrev den liggende under min fars skrivebord. Det var en rigtig roman. Jeg havde klippet og foldet nogle ark skrivepapir og syet dem sammen i ryggen så det fra start lignede en bog.
Mens jeg ventede på at få mod til at vise nogen hvad jeg skrev, blev jeg cand. mag. i dansk, historie og filosofi, og i mange år underviste jeg. I skoleferierne skrev jeg artikler om historiske emner og noveller og udkast til romaner. Artiklerne fik jeg trykt i tidsskrifter, fiktionen røg ned i en skuffe.
En dag fik jeg modet. Uden nogen i familien vidste det, færdiggjorde jeg den første spændingsroman og sendte den til et forlag. Miraklet indtraf. Ikke bare blev den udgivet, jeg fik også Kriminalakademiets debutantdiplom. Og så var det slut med at være forfatter i hemmelighed.