AT SKRIVE KVINDER UD AF HISTORIENS SKYGGE

Hvis nogen skulle være i tvivl om at det er et højst nødvendigt projekt, så vil jeg hjertens gerne at forklare.
Da jeg læste på universitetet, havde vi en grundbog på 1. del i middelalderhistorie der kaldte sig ’Kvinder og slave’. Det var i begyndelsen af 70’erne, så det var en titel lige til tiden. Men når man pløjede bogen igennem, stod der ikke meget om kvinder og ikke meget mere om slaver. Den handlede om det der på bjerget den gang (og også nu) blev anset for at være historie, nemlig mændenes historie.

’Danmarkshistorien ramt af ligestilling’ – det var en avisoverskrift i sidste uge. ’Ramt af’ lige som landet blev ramt af monsteruvejr, sådan et uvejr som er skadeligt, men som vi alle håber vi kommer os over.
Artiklen handlede om opdagelsen af at dronning Tyra måske ikke bare var gift med og mor til, men at det faktisk var hende der havde brogerne på.
Gyseligt! Og naturstridigt.

Vi er heldigvis efterhånden en del der undrer os over at kvinder hidtil har været fraværende i vores fælles historie. Bemærk: FÆLLES! Vi er midt i en bølge der arbejder for at gengive kvinder den plads i historien som vi vitterlig har. Der arbejdes på mange planer, såvel faghistorikere som musikhistorikere som skønlitterære forfattere osv.
En svensk slotsfrue – som først lærte at det altid var mænd der havde ejet det slot hun boede på (Skarhult i Skåne) og siden opdagede at det faktisk var kvinderne der havde været ejere, spurgte en historiker om hvor halvdelen af menneskeheden fandtes, og fik svaret:
’Tja, ingen plejer at spørge efter kvinderne.”

Det gør vi nu, for uden historie har vi ingen identitet. Vi kvinder, halvdelen af menneskeheden, vil også kunne se os selv i den fælles historie.