Pressemeddelelse – alternativ

HISTORIEN GENTAGER SIG ALDRIG, MEN …

eller

MAN SKAL IKKE BRUGE FORNUFT OVER FOR MENNESKER DER ER UDEN FOR FORNUFTENS RÆKKEVIDDE

Vi ved alt for godt at hvis man stikker næsen frem, så risikere man at få en over den. Vi ved også at hvis man skal overbevise et menneske der har mistet fornuften, så duer fornuft ikke.
Det er bare så forfærdelig svært hvis man er vant til at tænke rationelt, Også selvom man synes man havde tænkt det hele godt igennem forinden og havde forberedt sig på at holde hovedet koldt – og være rationel.
Vi så det – hele verden så det – udspille sig for vore forfærdede øjne da Zelenskyj var på besøg hos Trump i det ovale værelse. Zelenskyj kunne ikke lade være med at korrigere Trump når han rablede rent vås af sig. Det eneste han fik ud af det, var først endnu mere rablen og til sidst udsmidning.

Jeg tænkte absolut ikke på den situation da jeg skrev det kapitel i Hofmesterinden om forsøget på at tale Christian II fra at begå justitsmord i min nye roman ’Hofmesterinden’ . Den gang jeg skrev det, var Trump endnu ikke valgt, og de fleste af os troede endnu fuldt og fast at det heller ikke kunne ske.
Da jeg skrev, tænkte jeg kun på at skrive en troværdig scene mellem Christian II og hans dronnings hofmesterinde, fru Anne Meinstrup.
Den dag i efteråret 1517 da det skete, var der ikke kamera på. Den slags var endnu ikke opfundet, men mennesker er mennesker, også selvom det skete for lang tid siden. Christian II var ikke Trump, men han var lige så lidt modtagelig for almindelig sund fornuft. Det var heller ikke verdensordenen der var på spil, men for de involverede var det meget alvorligt. Fru Anne Meinstrup, hofmesterinden, forstod at hvis Christian II fremturede, så ville Danmarks fred være på spil, og kongens og dronningens eksistens være sat på højkant. Hun anede ikke at hendes eget liv også var truet. Hun handlede fordi hun følte det var det rigtige.
Men det var omsonst.
Det er en roman jeg har skrevet, og derfor er der plads til meget digt. Der var heller ikke mikrofoner den dag, så jeg ved ikke hvad der nøjagtigt blev sagt, men der findes kilder til situationen så det har været muligt at komme med et kvalificeret gæt.
Umiddelbart efter blev Anne Meinstrup landsforvist. Hun mistede sin stilling som hofmesterinde, mistede sin forlening – uden kompensation – og hun måtte i hast forlade landet, sin familie og venner og alle sine besiddelser. Hun blev en flygtning i et fremmed land uden at vide om det var for evigt.

På længere sigt måtte kongen og dronningen selv flygte ud af landet, og fordi fornuften fortsat havde ringe vilkår, endte landet i borgerkrig og her blev Anne Meinstrup myrdet af et par mænd som heller ikke var modtagelige for fornuft.

Hofmesterinden er en roman om en af de mange glemte kvinder i danmarkshistorien.
Jeg lærte hende at kende da jeg for år siden blev bedt om at skrive artiklen om hende i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Det historien på det tidspunkt huskede om hende, var at hun blev myrdet, og at hun nærmest selv var ude om det. Hun kæftede op hvor hun skulle have tiet.
Det tændte mig. Jeg ville gerne vide hvad det var hun havde sagt der var så groft. Det fandt jeg aldrig ud af, for kilderne er tavse på dette punkt. Derimod var kilderne gavmilde på andre mange andre punkter.
Romanen udkommer 8. maj.

Med venlig hilsen