DAGENS GLADE

Jeg stod i boghandlen og håndsolgte min nye roman. En dame tog min flyer med et genert smil. Hun læste ikke så meget, tilstod hun, men så lyste hun op. Hun kom i tanke om at hun én gang havde læst en historisk roman. Den havde været god. Den forgik nemlig her i byen (Helsingør). Det var så morsomt at opleve byen, hun var født og opvokset her, på en ny måde. Hun var blevet så glad. Men bogen foregik i gamle dage, rigtig gamle dage, mens vi havde sundtold. Mere kunne hun ikke huske, andet end den altså havde været god.

Med lidt pædagogisk spørgeteknik lirkede jeg hende frem til at huske mere. Fire-fem spørgsmål – så kunne jeg give hende titlen. Hun blev overrasket og glad. Ja, lige netop! Den hed ’Når himlen falder ned’.

Så stak jeg hånden frem og præsenterede mig som forfatteren.

Sådan et øjeblik er det skægt at være forfatter på en uriaspost

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | Skriv en kommentar

DEMETER

Et forlag skal hedde noget. Derfor var den første opgave at finde navnet. Det skulle være et navn som kunne være overskrift for min første udgivelse på forlaget, ’Svenske fru Birgitte’, men også for fremtidige (?) romaner – og måske også fortidige.

Jeg satte mig og slog op i bøger og tog noter. Efter en kop kaffe var ideen klar. ’Forlaget Demeter’. Det dækkede det jeg hidtil havde skrevet, og sikkert også hvad jeg evt. kunne finde på i fremtiden.

Og så var domænet ledigt! Nogle gange er man heldig.

Demeter er min favoritgudinde i den græske mytologi. Hun var en sej kvinde der kunne finde på råd når det kneb.

Demeter var gudinde for alt der vokser, grundlaget for menneskelig eksistens. Hun havde en datter, Persefone, som var hendes symbol for foråret, for kornet der spirer på markerne, for at kloden grønnes hvert år. Men Persefone var også en smuk ung kvinde, og en dag blev hun bortført af Hades, underverdenens gud. Demeter blev fortvivlet. Hun ledte overalt, men forgæves. Hendes datter var pistvæk fra jordens overflade. Fortvivlet satte Demeter sig på en sten og lod verden passe sig selv. Hun gik i strejke. Det blev forår, men intet spirede, menneskene sultede, hungersnøden bredte sig. Alt var goldt og gråt og stenet.

Så gik Demeter op på Olympen og klagede sin nød. Først grinede Zeus af den bedrøvede mor. Han vidste godt at Persefone var blevet bortført til underverdenen, men efterhånden forstod han også at situationen på jorden var uholdbar. Så han gik i forhandling med Hades. De enedes om at Persefone skulle fortsætte med at være Hades sengekammerat, men kun fire måneder om året. Resten af året skulle Persefone vende tilbage til jorden – og sin mor – og hjælpe hende med at skabe årstidernes skiften og jordens grøde.

Derfor valgte jeg Demeter.

Udgivet i Demeter, Ikke kategoriseret | Tagget , , | Skriv en kommentar

SVENSKE FRU BIRGITTE

Vejen ad hvilken – en gyserføljeton – 5. afsnit

Jeg har hidtil udgivet en del bøger, men i samme sekund jeg tog beslutningen om at blive egen forlægger, vidste jeg at jeg intet vidste om at udgive bøger.

Heldigvis er jeg ikke den første gør-det-selv-forfatter, og de der er gået foran mig, er generøse mennesker der gladelig deler deres erfaringer.

På egen hånd vidste jeg dog at en bog skal have en forside og en bagside, en ryg og noget derimellem. Jeg skulle altså have en dygtig illustrator. Hendes fandt jeg i Charlotte Clante. Jeg skulle også have en til at forvandle min wordfil til en tekst der kunne trykkes, og en til at pakke det hele ind i et omslag og et trykkeri og et lager og en distributør.

Da det hele så ud til at falde på plads, sprang grafikeren fra! Midt i sommeren hvor alle – bortset mig – holdt ferie, og en uge inden jeg skulle sende det færdige arbejde til trykkeriet.

Her kom mine gode forfatterkollegaer mig til hjælp. Jeg kendte en som kendte en som var hjemme, havde tid og ville bruge den på ’Svenske fru Birgitte’.

Den dag jeg havde fastsat til afsendelse, stod jeg med et prøvetryk i hånden. Det øjeblik var det hele værd.

NU mangler jeg bare at sælge historien om ’Svenske fru Birgitte’ til alle mine mange læsere. Hvordan jeg gør det, aner jeg endnu ikke.

Jeg beder til at jeg kan hitte ud af det.

Udgivet i Svenske fru Birgitte | Tagget , , | Skriv en kommentar

Svenske fru Birgitte

Vejen ad hvilken – en gyserføljeton – 4. afsnit

Det respekterede forfatterandelsforlag ville gerne have mig. Jeg fik en meget positiv konsulentudtalelse.

Så åbnede vi endnu en flaske champagne.

Da jeg atter blev ædru, opdagede jeg at nogen under alle omstæn­digheder ville komme til at tjene på Svenske fru Birgitte, men at jeg sandsynligvis aldrig ville få mine udgifter til udgivelsen dækket.

Så trak jeg mit manus. Igen! Denne gang var det ved at være ren rutine.

Der var nu kun én vej frem.

Jeg lavede mit eget forlag, forlaget Demeter. Navnet valgte jeg fordi jeg altid skriver om seje kvinder, og Demeter er den sejeste af de græske guder.

Det var den nemme del.

Udgivet i Ikke kategoriseret, Svenske fru Birgitte | Tagget , | Skriv en kommentar

Svenske fru Birgitte

Vejen ad hvilken – en gyserføljeton – 3. afsnit

At finde et forlag i disse tider er næsten for godt til at være sandt. Det var det heller ikke.

Da jeg var kommet mig over champagnerusen, nærlæste jeg kontrakten. Den var ikke helt god. Det var tydeligt – også grafisk – at et par paragraffer, dem der sikrede mig mine rettigheder, var faldet ud. Jeg tænkte at det nok var en fejl som vi nemt kunne rette op på.

Hvad der så skete, er jeg ikke helt klar over. Det møde hvor vi skulle tale om kontrakten, kom aldrig til at handle om kontrakten, og udgivelsen svævede nu mellem stjernerne. Da jeg ikke kunne få noget ordentligt svar på hvad der var sket, besluttede jeg at trække mit manus.

Siden talte jeg med flere af forlagets tidligere forfattere og indså at jeg havde været heldig at komme fri i tide.

Så klog af skade – og mange, mange måneders ørkesløs venten, besluttede jeg at tage mit og Svenske fru Birgittes liv i egne hænder. Jeg ville udgive gennem et respekteret forfatterandelsforlag.

Hvis de ellers ville have mig.

 

Udgivet i Svenske fru Birgitte | Tagget | En kommentar

Svenske fru Birgitte

Vejen ad hvilken – en gyserføljeton – 1. afsnit

Da jeg havde skrevet historien om Svenske fru Birgitte færdig, troede jeg at det største arbejde lå bag mig. Romanen var læst og kom­menteret af både en ekspert i kvindeliv i middelalderen og af en professionel litteraturkonsulent.

Svenske fru Birgitte og jeg var klar til at indtage verden. Troede jeg.

Man tror så meget når man gerne vil tro. Men mens jeg havde siddet med næsen nede i middelalderen, havde verden forandret sig. Bogpriserne var blevet frie, og bogen var blevet en vare som røg i indkøbskurven sammen med mælk og kartofler.

 

Udgivet i Svenske fru Birgitte | Skriv en kommentar

Svenske fru Birgitte

Vejen ad hvilken – en gyserføljeton – 2. afsnit

Svenske fru Birgittes vej ud til læserne skulle gå gennem et forlag. Selvfølgelig.

Det første jeg sendte til, svarede efter kort tid. De kunne godt lide historien, men genren passede ikke ind i forlagsprofilen. Jeg blev opfordret til at prøve et par af de store forlag. De ville nok være interesserede.

Det næste forlag tog sig syv måneders betænkningstid. Da jeg endelig fik et svar, var det et nej og så intetsigende at jeg fik mistanke om at Svenske fru Birgitte havde tilbragt alle syv måneder ulæst i indbakken.

Det næste klarede processen på tre til fire måneder. De takkede også nej. De havde læst og fandt slutningen elegant, for elegant.

Jeg prøvede et par mere som efter nogle måneder – hver – skrev pænt nej tak.

Endelig var der luft igennem. Et mindre, men seriøst forlag (det havde jeg hørt), var interesseret. Kun et par uger efter jeg havde sendt manus, sad jeg med en underskrevet kontrakt i hænderne og med udsigt til en udgivelse lige om hjørnet.

Jeg var stjernelykkelig, og champagnen sprang til aftenens frikadeller.

Udgivet i Svenske fru Birgitte | Tagget , , , , | 2 kommentarer

Svenske fru Birgitte

Første møde

Hun ramte som et lyn fra en knaldblå septemberhimmel. Jeg troede jeg havde glemt hende, men pludselig var hun der, Birgitte Olufsdatter Thott, og hun havde sin biograf, den unge historiker der havde skrevet om hende, med sig. Hun ramte rent. Jeg stod paralyseret midt på landevejen, mens de to damer viste mig historien om ’Svenske fru Birgitte’.

Jeg ved ikke om det tog ti minutter eller en brøkdel af et sekund, men jeg vidste at det var en gave jeg modtog. Jeg skulle skrive deres historie ned.

Jeg styrtede hjem og begyndte. Den dag troede jeg at det kunne gøres på tre til fire måneder, incl. alle de korrekte kommaer.

Det er mindst ti år siden, men nu er hun på trapperne, ’Svenske fru Birgitte’.

Udgivet i Svenske fru Birgitte | Tagget , | 2 kommentarer

SOMMERHISTORIE 4

 YDMYGHED

Familien er svær at overse i regionen. Fra Milano til alperne har den raget op i mere end 400 år. Ved sydenden af Lago Maggiore rager familiens be­rømteste søn, ærkebisp af Milano i 1600-årene, bog­stavelig talt 26 meter op i form af en statue. I søens vestlige gren op mod Simplon ligger 3 øer som bærer familiens navn – og ejendomme.

På den største af øerne ligger familiens hvide palads. Hertil er adgang for betalende gæster gennem pragthaven mod øst med sjældne træer og buske og spankulerende påfugle.

Familiens egne gæster anløber per båd til terrassen foran paladsets vestfløj. Fra terrassen ledes gæsterne op til slottet ad en svungen, dobbelt sandstenstrappe og ind ad 3 meter høje glasfløjdøre. Håndgrebene sidder så højt at de kun kan betjenes af meget høje, livréklædte tjenere. Inden for dørene træder man ind i familiens modtagelsesværelse, en elipsformet sal hvis form understreges af marmorgulvets indlagte mønster. I nicher langs de buede vægge står højt placeret på piedestaler kopier af græske skulpturer. Midt på gulvet i en farvestrålende marmorroset står familien klar til at byde velkommen.

Hvis gæsterne magter at lægge nakkerne tilbage – helt tilbage for der er højt til loftet – lige her inden de hilser på værterne, vil de se fikspunkt familiens våbenskjold omkranset af familiens valgsprog: HUMILITAS.

 

Udgivet i sommerhistorie | Tagget , | Skriv en kommentar

SOMMERHISTORIE 3

PRADAPOSEN

Hun var ikke til at undgå at få øje på – damen med videokameraet.

Det var ikke fordi hun hele tiden vimsede rundt med det snurrende kamera, mens hun begejstret kommenterede alt og alle på bredt amerikansk. Det var heller ikke fordi hendes pink- og mintstri­bede kjole var iøjnefaldende for stram til hendes svulmende former, eller fordi hendes ti-tyve lillepige-armbånd glimtede omkap med Middelhavets bølger. Og slet ikke fordi hendes hennafar­vede hår virkede alt for ungdommeligt til hendes hængende øjenlåg og kinder.

Det var sådan set heller ikke posen der hang på hendes ledige venstre arm, en diskret elegante indkøbspose i glittet elfenbenshvidt stoppet til randen med småpakker. Midt henover posens forside stod med store klassiske bogstaver i mørkeblåt: PRADA.

Det var tanken om hvad der dog kunne gemme sig i alle disse pakker i posen.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | Skriv en kommentar