KÆRE DATTER, DU MÅ VIDE

Fra en arkivaliepakke på rigsarkivet til en roman.

Det lå ikke lige for den dag jeg fandt Anne Rudsdatters breve til Sofie Krummedigesdatter at jeg skulle skrive en roman om disse to kvinder. Jeg var bare begejstret fordi jeg nu for første gang fik mulighed for at få et kig ind i hvordan en mor skrev til sin datter for knap 500 år siden. Selvom jeg havde beskæftiget mig en del med kvinder i middelalderen, havde jeg aldrig før læst noget i den retning.

Først da jeg en dag stod på Bergenhus og så en vinduesbænk lige foran mig, slog lynet ned. De breve jeg havde siddet med på læsesalen på rigsarkivet i København, havde Sofie siddet med på denne bænk. Nogen måtte skrive en roman om de to kvinder. Denne nogen måtte være mig.

263 sider, papirbog, hæftet, 265 kr, tilgængelig i boghandlen fra 4. maj 2018

Citat fra romanen:

’Min svigermor er fantastisk. Noget helt for sig selv.’

Sofie trækker vejret dybt og krummer tæerne. Hun ved hvad der kommer. Hun hader den historie, og Eske elsker at fortælle den. Den kommer hver eneste gang de har fremmede til gæstebud, og han har fået et par krus godt øl. Det er hans yndlingshistorie, og den giver pote hver gang.

’Kender I nogen kvinde som har fået befalingen over en vigtig kongelig fæstning?’

 

Romanen handler om forholdet mellem mor og datter. Selv for voksne, selv­stændige kvinder der holder af hinanden, kan det være svært at løsrive sig og at give slip.

Sofie Krummedigesdatter er rejst til Norge med sin mand, Eske Bille, og de yngste børn. De ældste har hun efterladt hos sin mor i Danmark. Eske Bille er blevet lensmand på Bergenhus for at styre det halve Norge for kongen. Der er evindelige magtkampe i landet mellem de få stormænd og ærke­bispen. En af de stærkeste modstandere prøver at kuppe sig til Bergenhus, mens Eske er bortrejst.

Sofie møder også store udfordringer. Det er første gang hun skal styre et stort hushold, og der er knaphed på fødevarer og på gode folk.

KÆRE DATTER, DU MÅ VIDE er en historisk roman der bygger på breve som Sofies mor, Anne Rudsdatter, skrev i årene 1529-33. Brevene ligger i dag i rigsarkivet.