HISTORIENS TYNDE ØL

Mens jeg ventede på at få tid til at lære at læse gotisk håndskrift, læste jeg hvad jeg kunne finde om Anne Rudsdatter. Det var ikke meget.

Hendes mand, Henrik Krummedige, er der skrevet en del om. Han var både berømt og berygtet i sin samtid. Han var en stor mand, Danmarks første admiral, bl.a. Hendes svigersøn, Eske Bille, er der skrevet endnu mere om. Han blev ganske vist kun berømt og en stor mand. Så ad omveje fik jeg indblik i lidt af Anne Rudsdatters liv ved at læse om de to.

Jeg fandt også noget om hende selv. Takket være den stak breve, jeg fandt i Sophie Krummediges brevkasse, er der tidligere skrevet om hende. Midt i 1800-årene skrev en historiker en bog om slægten Rud, og han benyttede Anne Rudsdatters breve. Han har et stort afsnit om hendes slægt hvor han citerer omfattende fra brevene. Han gør meget ud af det vigtige, det vigtige for ham, altså det der vedrører den ’store’ historie, dvs. der hvor mænd handler eller ikke handler, og springer hen over alt det jeg siden fandt ud af var det vigtige for mig, den ’lille’ historie, den der handler om kvinders og børns almindelige liv.

Afhandlingen om Rudslægten er trykt, trykt med gotiske bogstaver ganske vist, men det er meget nemmere at læse end den gotiske håndskrift, så det var her jeg tog fat i min fritid.

Hvis man er interesseret i at vide noget om kvinders og børns liv i fortiden, skal man indstille sig på at lede længe og fantasifuldt. Kvinders og børns liv er historiens tynde øl. De fleste historikere har været mænd, og mænd skriver om det de synes er vigtigt, dvs. om mænd. Det har jeg fuld forståelse for. Men jeg er kvinde, og jeg synes at kvinders og børns liv er lige så vigtigt og bør behandles lige så respektfuldt og grundigt.

Det er altså bare lidt mere besværligt. Mit bedste råd er at man vælger en meget kendt kvinde hvis man vil skrive om kvinder. Dronningen af Saba eller dronning Margrete d. I f.eks. Biografisk Leksikon har tre sider om Henrik Krummedige, Anne Rudsdatter får en kvart side, takket være hendes breve til datteren. Sophie Krummedigesdatter omtales med et par linjer i den fire sider lange artikel om Eske Bille. Ingen af de to kvinder omtales særskilt. Først med kvindebiografisk leksikon får Anne Rudsdatter en fuld artikel.

Det er ren luksus. De fleste kvinder og børn har levet deres liv uden at efterlade os så meget som deres navne.

Det første jeg fandt ud af om Anne Rudsdatter, var at hun var en hønemor. Det er jeg også, og på det tidspunkt hvor jeg faldt over brevene, troede jeg at jeg var verdens største (værste) hønemor. Men jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde mødt min overkvinde.

Derfor faldt jeg pladask for Anne Rudsdatter.

Om Birgitte Jørkov

Forfatter
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *