DET ER GÅDERNE DER LÆGGER KIMEN

FORFATTERARBEJDE: STOFFET OG IDEERNE

Kystbanen var forsinket. Ingen, igen. Toget var stoppet til randen. Igen, igen. Jeg fik klemt mig ind på den absolut sidste ståplads foran toilettet.

En yngre mand, nydelig, vist nok, strøg forbi mig, åbnede toiletdøren med venstre hånd, og endnu med den ene ben ude på gangen, slog han puslepladen ned med højre. Det var klart ikke første gang han lavede den manøvre. Så smed han en stor taske op på puslebordet, mens han begyndte at åbne tasken, samtidig med at han lukkede døren med venstre hånd.

Multitaskning i topform.

Døren gled i, og det røde optagetlys tændtes.

Det gjorde jeg også, tændtes. Jeg glemte alt om min surhed over DSBs smøleri og begyndte at spekulere over hvad jeg var vidne til.

Var der et barn i tasken? En kvindekjole og make-up? En flaske med noget stærkt?

Toget sneglede sig nordpå, og der blev lidt efter lidt ledige sidde­pladser, men jeg blev stående. Hvad skulle denne yngre mand med den store taske på puslepladen? Jeg ventede og ventede, men døren forblev lukket på hele den lange og langsomme tur nordpå.

Endelig nåede toget min station, og jeg steg modvilligt ud, efter­ladende den yngre mand inde på toilettet.

Jeg fik ikke løsningen på gåden. Sådan er det ofte i livet, og det er gåderne der lægger kimen til en fortælling.

 

Om Birgitte Jørkov

Forfatter
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *