DEMETER

Et forlag skal hedde noget. Derfor var den første opgave at finde navnet. Det skulle være et navn som kunne være overskrift for min første udgivelse på forlaget, ’Svenske fru Birgitte’, men også for fremtidige (?) romaner – og måske også fortidige.

Jeg satte mig og slog op i bøger og tog noter. Efter en kop kaffe var ideen klar. ’Forlaget Demeter’. Det dækkede det jeg hidtil havde skrevet, og sikkert også hvad jeg evt. kunne finde på i fremtiden.

Og så var domænet ledigt! Nogle gange er man heldig.

Demeter er min favoritgudinde i den græske mytologi. Hun var en sej kvinde der kunne finde på råd når det kneb.

Demeter var gudinde for alt der vokser, grundlaget for menneskelig eksistens. Hun havde en datter, Persefone, som var hendes symbol for foråret, for kornet der spirer på markerne, for at kloden grønnes hvert år. Men Persefone var også en smuk ung kvinde, og en dag blev hun bortført af Hades, underverdenens gud. Demeter blev fortvivlet. Hun ledte overalt, men forgæves. Hendes datter var pistvæk fra jordens overflade. Fortvivlet satte Demeter sig på en sten og lod verden passe sig selv. Hun gik i strejke. Det blev forår, men intet spirede, menneskene sultede, hungersnøden bredte sig. Alt var goldt og gråt og stenet.

Så gik Demeter op på Olympen og klagede sin nød. Først grinede Zeus af den bedrøvede mor. Han vidste godt at Persefone var blevet bortført til underverdenen, men efterhånden forstod han også at situationen på jorden var uholdbar. Så han gik i forhandling med Hades. De enedes om at Persefone skulle fortsætte med at være Hades sengekammerat, men kun fire måneder om året. Resten af året skulle Persefone vende tilbage til jorden – og sin mor – og hjælpe hende med at skabe årstidernes skiften og jordens grøde.

Derfor valgte jeg Demeter.

Om Birgitte Jørkov

Forfatter
Dette indlæg blev udgivet i Demeter, Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *