SOMMERHISTORIE 4

 YDMYGHED

Familien er svær at overse i regionen. Fra Milano til alperne har den raget op i mere end 400 år. Ved sydenden af Lago Maggiore rager familiens be­rømteste søn, ærkebisp af Milano i 1600-årene, bog­stavelig talt 26 meter op i form af en statue. I søens vestlige gren op mod Simplon ligger 3 øer som bærer familiens navn – og ejendomme.

På den største af øerne ligger familiens hvide palads. Hertil er adgang for betalende gæster gennem pragthaven mod øst med sjældne træer og buske og spankulerende påfugle.

Familiens egne gæster anløber per båd til terrassen foran paladsets vestfløj. Fra terrassen ledes gæsterne op til slottet ad en svungen, dobbelt sandstenstrappe og ind ad 3 meter høje glasfløjdøre. Håndgrebene sidder så højt at de kun kan betjenes af meget høje, livréklædte tjenere. Inden for dørene træder man ind i familiens modtagelsesværelse, en elipsformet sal hvis form understreges af marmorgulvets indlagte mønster. I nicher langs de buede vægge står højt placeret på piedestaler kopier af græske skulpturer. Midt på gulvet i en farvestrålende marmorroset står familien klar til at byde velkommen.

Hvis gæsterne magter at lægge nakkerne tilbage – helt tilbage for der er højt til loftet – lige her inden de hilser på værterne, vil de se fikspunkt familiens våbenskjold omkranset af familiens valgsprog: HUMILITAS.

 

Om Birgitte Jørkov

Forfatter
Dette indlæg blev udgivet i sommerhistorie og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *