EN GOD HISTORIKER?

En god historiker er et menneske som godt ved at hun ikke kan sætte sig ud over sig selv og sin egen tid, men alligevel gør alt hvad hun kan for at gøre netop det.

Når vi ser på historien, må vi bruge vore egne øjne. Vi har ikke andre. Vi ved at sådan er det, og vi ved at hvis vi ikke gør os umage med at prøve at forstå historien på dens egne betingelser, så bruger vi udelukkende historien til at forstå vores samtid.

Og det gør vi – både det ene og det andet.

Det er næsten umuligt at se det når det er tæt på, men på afstand i mine studier af kilderne til Anne Rudsdatttes historie faldt jeg over et eksempel der både var tydeligt og ufrivilligt komisk.

Vedel Simonsen som i midten af 1800-årene skrev om slægten Rud, brokker sig over kvindernes sprogbrug da han behandler breve til og fra Annes søster Elisabeth. Hun er nonne i et kloster i Mariager.

Vedel Simonsen er large og synes det er i orden at Elisabeth indleder sine breve med en hilsen på latin (Ave Maria gratia plena). Det er også i orden at hun får tilsendt sjælegaver ved dødsfald i familien – tysk øl og hvedebrød bl.a. til nonnerne i klosteret, men han kan ikke acceptere at alle disse kvinder der skriver til hinanden, omtaler sig som søstre når de ikke er søstre, men bare beslægtede.

Det generer en slægtsforsker. Jeg gætter på at det generer ham fordi det gør hans arbejde besværligt når han skal placere alle disse kvinder i det rette forhold til deres hovedpersoner, mændene. Og søstersolidaritet havde han ikke fantasi til at forestille sig.

Så derfor til jer læsere:

Med søsterlig hilsen

Om Birgitte Jørkov

Forfatter
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *